Om mig

Min faglige og personlige baggrund

Jeg har en baggrund som ungdomspsykiatrisk – og neurologisk sygeplejerske, overbygning i psykologi, leder af et stort psykiatrisk ambulatorium for unge, psykoterapeut MPF, mindfullness-instruktør og healer.

Gennem de sidste 10 år har jeg specialiseret mig i at arbejde med børn, unge og familier.

For mig er god etik at holde mig til det jeg ved.

Jeg ved intet andet om dig, end det du fortæller mig.

Du bestemmer tempo og hvad du vil fortælle. Vi kommer ikke virkeligheden nærmere end oplevelsen af den. Det er din oplevelse af dig, andre og verden, der er omdrejningspunktet i mine 1:1 sessioner. Jeg ved du er eksperten på dig, din familie og dit liv. Jeg hjælper dig blot til at stole på det du ser, hører og mærker.

Det kan være svært at være barn og ung og nogle føler sig overvældede, stressede, angste eller triste.

Hvis du genkender det, tyer du eller dit barn måske til overbeskyttelse i et forsøg på at få lidt ro i kaos. Det kunne f.eks. være:

  • arbejde, træning, lektier eller en kalender fuldt booket med aftaler
  • kontrol af mad, tid eller planlægning
  • overansvarlighed og overhører dig selv og dine egne behov
  • har svært ved at falde til ro eller falde i søvn
  • ikke vil i institution eller skole

Mit fokus er at hjælpe med at finde redskaber til at være den du er som barn, ung eller forældre, så du finder din måde at balancere din hverdag, energi og liv på.

%d bloggers like this: