Referencer

Jeg har haft mange forskellige unge mennesker i min egen klinik gennem de sidste 10 år og har sideløbende haft et utal af forældreforløb gennem mit arbejde som ungdomspsykiatrisk – og neurologisk sygeplejerske.

Det siger mine klienter……

“Jeg har gået i et forløb hos Mette i en periode på over 3 år fra jeg var 22 år. Mit ungdomsliv har været præget af OCD, tvangstanker og angst i større eller mindre grad over forskellige perioder af mit liv.

Jeg har igennem mange år forsøgt at finde den rigtige behandler, men havnede desværre ikke på den “rigtige hylde”. Så da jeg startede hos Mette var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var den “rigtige hylde” for mig – kemien var ligesom på plads.

Jeg havde for første gang en følelse af, at jeg ikke bare var en brik, der skulle rykkes rundt på i systemet. At her sad der en person, der virkelig bekymrede sig om mig, er person, der ville gøre alt hvad der stod i hendes magt for at hjælpe mig til at få det psykisk bedre – en person, der ikke bare kiggede på sit ur og ventede på at samtalen var færdig.

Hos Mette har jeg altid kunne komme og gå i mit eget tempo og bagefter gå med en følelse at at “alt nok skulle gå”, for jeg var ikke alene længere”. Jeg kan med hånden på hjertet sige at jeg aldrig har haft en bedre behandler.”

Christine Camilla Voss, 27 år

“Jeg bliver altid mødt i øjenhøjde, og når jeg ikke selv ved, hvad jeg skal sige og gøre af mig selv, griber Mette altid bolden for mig. Jeg har altid haft svært ved at tale om tingene og har følt, at det kan virke “påtaget” og “unormalt” at snakke om mine følelser. Når jeg er hos

Mette virker det afslappet og naturligt. Jeg går altid derfra med en god følelse i kroppen, og en følelse af at JEG er normal og DET JEG tænker og føler er både rigtigt og i orden”

Sasha 22 år

“Efter adskillige mislykkede forsøg hos psykologer, stødte jeg ved et tilfælde ind i Mette.

Hun har uden tvivl været en kæmpe støtte gennem en svær tid, og jeg tør sige med sikkerhed, at jeg ikke ville være det sted, jeg er i dag uden hendes hjælp.

For første gang i mit liv, har jeg oplevet en professionel, der har taget mig seriøst, lyttet til mine behov og vist mig de ting, jeg ikke selv kunne se. I hendes selvskab har jeg altid følt mig hørt og har samtidig kunne vise den mest sårbare side af mig selv.

Jeg har anbefalet Mette til alle jeg møder på min vej, og jeg ville aldrig tøve med at tage kontakt igen, hvis jeg får brug for det. Mette er et fantastisk menneske og ikke mindst en fantastisk psykoterapeut.

Liv, 23 år

“Jeg har kun gode oplevelser med fra Mette. Det er et sted hvor jeg føler jeg kan være mig selv og snakke om alt det der kan være svært uden at bliver bedømt, vurderet eller sat i bås. 

Jeg oplever gang på gang at blive hørt og forstået og jeg sidder altid med en følelse af at Mette både ser og mærker hvordan jeg har det.

Det vigtigste for mig er at det ikke altid behøver at være mig der snakker. Mette lytter og hjælper ved at kunne sætte ord på nogle af mine følelser og oplevelser så jeg bedre selv forstår dem. Og vigtigst af alt kan hun be- eller afkræfte forestillinger jeg har og mig selv om min omverden så jeg bedre kan navigere i den.

Stemningen er altid behagelig så der er ro og rart at være. Jeg bruger ofte de  værktøjer jeg har fået med derfra eller hører nogle af Mettes ord i baghoved i min hverdag.

De små fif og sætninger gør det hele lidt nemmere. Derfor ved jeg at Mette er den helt rigtige at snakke med.”

Sofia, 22 år

Let’s build something together.


%d bloggers like this: